19189251_s

Tør du vise, hvem du virkelig er?

Han snakker, og han snakker, og selvom det er et indstuderet rollespil, så bliver jeg alligevel lidt irriteret. Hvornår pokker holder han op?
Sammen med en god grønlandsk kollega holder jeg kurser om kulturmødet for grønlandske virksomheder og deres grønlandske, danske og andre nationaliteter ansatte. Det, at vi er en dansk og en grønlandsk formidler gør, at vi kan sætte tingene lidt på kanten, lege med situationerne og udfordre hinanden i rollespil. Det giver gode grin og mange aha-oplevelser. Også for os selv!

Når vi præsenterer os selv, giver jeg den danske hurtige og professionelle version om, hvem jeg er, og så tager han over. Hele livshistorien rulles frem, og der knyttes en personlig relation til deltagerne – og meget gerne hans eventuelle fælles historie med dem. Vi gør dette for at sætte fokus på tilgangen til mennesket, som er meget forskellig i Danmark og i Grønland. Og indrømmet, så sidder jeg hver gang til sidst og tænker: Nu behøver han ikke overdrive mere. Pointen er: Han overdriver slet ikke!

I Grønland er, hvem man kender, og hvor man bor, indgangsvinklen, og det er vigtigere, at man kan skabe en menneskelig forbindelse end at sætte en titel på hinanden. For mange danskere kræver det tilvænning, at man som menneske er i centrum frem for at tale arbejde. Et element heri er høfligheden. Alle hilser, giver håndtryk, og tager sig tid til at være nærværende over for hver enkelt.

”Hvem er du?” er ofte det første spørgsmål, man bliver stillet, når man møder en grønlænder for første gang. Spørgsmålet står i kontrast til ”…og hvad laver du så?”, som er standarden for en indledende snak i Danmark, såvel som i andre angelsaksiske kulturer, med det formål at identificere fælles interesser og samtaleemner.

For ikke så lang tid siden læste jeg et interview med Niels Thomsen som er direktør for Halibut Greenland. Her er et kort uddrag ”

…Alligevel er det ikke firmaet han bruger som referenceramme, når han præsenterer sig selv, men derimod sin rolle og sit ansvar som forælder. ”Jeg er først og fremmest far til to sønner. Det er ud fra det, at jeg forstår og definerer mig selv. Derudover er jeg direktør for Halibut Greenland”, siger Niels Thomsen… ”Jeg kunne vælge at præsentere mig selv om virksomhedsleder, men først og fremmest er jeg menneske. Et helt menneske. Uden at være det, kan jeg ikke udføre mit job godt nok.”Artiklen ”Til kamp for et bedre samfund” i annoncetillægget ”Nordiske ambitioner”, Dagbladet Børsen, februar 2015

At man er menneske først giver en anden indgangsvinkel til relationer, hvor man ser ind bag de fine facader og spotter kernen helt inderst. Det er den, som er vigtig. Spørgsmålet er, om man tør vise den. Mange danskere gør ikke. Det er helt forståeligt, for vi føler, at vi står nøgne og mere sårbare. Det er anderledes for grønlænderne, som føler, at de står stærkere.

Vil du følge med fremover?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og få besked når der er nyt på bloggen:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *