IMG_1558

Skilte behøves ikke

Som ny i Grønland konfronteres man ofte med gadenavne, som ikke længere eksisterer. Eller firmanavne, der for længst er udskiftet. Gamle vaner hænger ved, og i små samfund hvor meget lidt forandres, og alle ved, hvor alt kan findes, er der hverken behov for skilte eller bykort.

Turister og besøgende undrer sig, men de lærer hurtigt at spørge sig frem. Ligesom alle nye i Grønland.

Mange referer stadig til Air Greenland som Grønlandsfly, og Mittarfeqarfiit omtales i daglig tale som GLV. Man kan stadig få dokumenter trykt eller skrevet på Hjemmestyre-brevpapir, til trods for at det snart er seks år siden, Grønland overgik til Selvstyre. For en del år siden fik gaderne grønlandske navne, men de danske lever stadig. Det er lidt af en udfordring, når man som ny skal besøge nogle på Østerbro… Den vej findes ikke på kortet.

Byerne i Grønland er ikke større, end at man hurtigt lærer at finde vej og identificere, hvor de forskellige ting ligger. Man lærer at stoppe og op og spørge. Og efter en stund er både nye og gamle navne for virksomheder og veje lagret, og man jonglerer mellem dem.

I Nuuk kommer udfordringen til marts 2016, når byen er vært for Arctic Winter Games med godt 2.000 deltagere. Her er man godt klar over, at der skal skiltes, og byen skal være nem at finde rundt i. Spørgsmålet er om, skiltene tages ned efterfølgende. Mit personlige bud er, at det gør de nok.

Savner man skiltene? På dag et og to måske. Men derefter nej. Jeg kan selvfølgelig kun tale for mig selv. Og jeg bruger også både nye og gamle navne. Alt efter situationen.

To steder i Grønland er der skiltning – mod hele verden. Det berømte skilt i Kangerlussuaq og så skiltet herover fra Tasiilaq. Men det hjælper mig jo hverken med at finde lufthavn, skole eller politistationen.

 

Vil du følge med fremover?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og få besked når der er nyt på bloggen:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *