Skal – skal ikke. Er Grønland en mulighed?...

Er svaret ja, går en forberedelse igang, som hvis destinationen var Spanien eller USA. Grønland er et fremmed land, en fremmed kultur og langtfra Danmark. Øvrige udlændinge har en fordel her, da Grønland per definition er et fremmed land for dem.

Der kan trækkes mange eksempler frem, og jeg vil her kun kaste et par bolde op i luften.

Når vi taler om global mobilitet – udstationering – er begrebet uland bundet op på mere end BNP og økonomi. Her spiller nogle langt mere jordnære begreber ind. Derfor kategoriseres lande som Brasilien, Rusland, Indian og Kina ofte som ulande, og ofte med en opdeling i byer: Èn by i Kina er måske yderst moderne, mens andre steder i samme land betegnes som uland.

I udstationerings øjemed er nedenstående punkter bl.a. bestemmende for om et land regnes som et uland (og så kan vi jo se på rekruttering til Grønland fra den vinkel)

– Indkvartering/boliger er begrænset/af dårlig kvalitet
– Uddannelsesmuligheder er begrænsede
– Strøm, vand, kloakering er ustabilt
– Sundhedsvæsenet er basalt
– Transport/kommunikation/infrastruktur er svær
– Der er høje sproglige barrierer
– Personlig sikkerhed kan være en udfordring
– Store kulturelle forskelle
– Politisk ustabilitet
– Rekruttering er besværligt grundet landets omdømme (levestandard og cost-of-living)

Jeg skriver lige nu om personlige overvejelser, når man forbereder en flytning til Grønland. Personligt stortrives jeg her, men det ændrer ikke på, at jeg kan nikke ja til de listede punkter. Husk, at personlig sikkerhed ikke kun handler om terror og kriminalitet, men også om bl.a. barsk natur. Jeg kan også nikke til, at der er forskellige levestandarder i 1: Nuuk, 2: øvrige større byer og 3: resten af Grønland.

Sammenholder jeg med den gennemsnitlige tid, som folk bor i Grønland, så giver det stof til eftertanke. Specielt, når man forbereder en flytning hertil. Og det er ikke mindre væsentligt for virksomheder, og hvordan de udformer deres rekruttering og fastholdelsespolitik.

Vil du følge med fremover?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og få besked når der er nyt på bloggen:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *