Lenas Skrivebord

Skal det være forudsigeligt eller sjovt?

Hvordan skal jeg beskrive noget, som er omskifteligt, og som ændres fra dag til dag ? Jeg kan godt grine lidt af mig selv, og min danske naivitet, når jeg nu vælger at lægge et kapitel i skuffen. Ikke for at glemme det, blot for at lægge det til side, og tage det frem igen som noget af det allersidste: Til september, når de importerede påskeliljer er byttet ud med en buket lokale mælkebøtter.

Det handler om grønlandsk politik. Jeg ved godt, at politik aldrig er stillestående, og der altid sker noget. Men grønlandsk politik er noget særligt, og der sker noget nyt om ikke hver dag, så hver uge… Det er selvfølgelig mest i persongalleriet, og det vedrører egentlig ikke mig og min bog – og så alligevel. Selvom jeg beskriver fakta, struktur og hvordan det fungerer, så afhænger retning og visioner af menneskerne bag.

Jeg troede faktisk, at det ville være et nemt kapitel at skrive, netop da jeg ikke beskriver holdninger og politisk indhold. Realiteten er, at det ene ikke udelukker det andet, og siden jeg startede på kapitlet, er der kommet én ny partiformand, én mere skal vælges til maj, ét nyt parti er stiftet og dertil personsager og politiske ”bøffer”. Vi taler om en periode på tre måneder.

Der er helt sikkert investeringsfonde, som kalder dette politisk ustabilitet. Det fremgår også Frasiers årlige ”Survey of mining companies” for 2013. For os, der lever i det dagligt, handler det om at være fleksibel, og tilrette sig de vinde som blæser. Der er sjældent noget – bortset fra uran – som kan få folk helt op af stolene. I Grønland har man set sit og mere til.

Midt i det hele bør vi huske, at Grønland er en ung nation. Selvom grønlænderne har siddet med ved bordet, siden danskerne kom til landet,  er det først siden 1979, at der har været hjemmestyre og siden 2009 Selvstyre. Selv med Selvstyret, er der mange ting, som Grønland ikke kan gøre uden Danmark på sidelinjen. Der er forskel på at sidde med ved bordet, og at have det reelle ansvar.

Som i alle andre unge nationer er politik noget, der skal læres med tid, erfaringer og et par generationer – så det kan blive forudsigeligt og nemt for forfattere at skrive om. Eller skal der måske ruskes op i de politisk stabile nationer? Gøre dem lige så levende og aldrig kedelige som Grønland? Måske en kombination?

Nu laver jeg fakta-delen færdig, grovpudser, og så hiver jeg kapitlet frem i august og tilføjer persongalleriet. Flere har kommenteret at til mig, at grønlandsk politik skal beskrives i sidste sekund: Jeg er rigtig glad for, at faktadelen er ved at være færdig, og den ballast som denne viden giver mig. Så det var slet ikke en tosset idé at starte allerede nu med kapitlet om politik i Grønland. Det er sjovt og uforudsigeligt.

Vil du følge med fremover?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og få besked når der er nyt på bloggen:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *