moskusgarn

Moskusuld: Det blødeste af blødt og varmeste af varmt

Kan den hue virkelig holde dig varm… ? Det er da umuligt.
Det er en typisk kommentar, når folk ser min lille hue i ren moskusuld. Og det ligner det da heller ikke: Det ligner mest en lille tynd hue, som er mere til pynt end gavn.

Men det kan den! Om jeg vandrer på indlandsisen, sejler blandt isfjelde eller går i minus 25 grader: Jeg er varm, og når jeg tilføjer mit halstørklæde og håndledsvarmere, så er der ikke et øje tørt. Det gode ved organisk materiale er også, at det tilpasser sig. Så jeg bruger også huen om sommeren på sejltur i fjorden eller i Danmark, uden at jeg koger. Det er altid lige tilpas. Undtagen i stormvejr – for vindtæt er den ikke.

Moskusuld, eller qiviut på grønlandsk, er et fantastisk naturmateriale. Qiviut betyder ”de langskæggedes dun”, og denne inderste uld fra moskusoksen er noget af det varmeste, tyndeste og blødeste materiale, som findes.

  • Qiviut varmer ca. otte gange bedre end lammeuld
  • Qiviut er blødere og lettere end cashmere uld
  • Qiviut indeholder ikke lanolin, og kan derfor bruges de fleste uld-allergikere
  • Qiviut varmer knoglerne, og er godt mod gigtsmerter
  • Qiviut kan vaskes i vaskemaskinen, endda kogevask
  • Qiviut filtrer og krymper ikke

I Grønland sker den primære produktion i Kangerlussuaq, hvor der årligt produceres ca. 1.100 kilo råuld. Heraf går ca. 75 % til garnproduktion.

Der er to store udbydere af muskusgarn/uld i Grønland: Niviarsiaq Uld i Kangerlussuaq og Qiviut i Sisimiut. Qiviut har egne butikker i både Nuuk og Sisimiut, mens Niviarsiaq Uld har egen butik i Kangerlussuaq. Qiviut sælger foruden moskusgarn også sælskindsprodukter, øvrigt garn, overtøj mm. Niviarsiaq Uld fokuserer kun på moskusulden. Og selvom de er konkurrenter, arbejder de godt sammen.

De fleste i Grønland har set disse bløde og lette garnnøgler, som koster fra 299 for 50 gram enten som 1-trådet (400 meter) og 2-trådet (200 meter). De fleste har også set produkter til salg som håndledsvarmere, huer, sjaler osv. Endelig har de fleste har tænkt: Det er godt nok flot og lækkert, men dyrt! Og så nøjes man med at købe et hæklet armbånd med perler.

Prisen hænger sammen med knapheden, kvaliteten og forarbejdningen. På et skind fra en voksen moskusokse er der gennemsnitligt 850 gram brugbart råuld. Skindet ordnes i hånden, og når råulden er indsamlet og håndrenset, spindes den, og måske farves den. Alt dette foregår i hånden, og samlet forklarer det en kilopris på råulden på ca. 5.000 kr.

Niviarsiaq uld har samlet en billedrække, der forklarer processen. Du kan se den her, og så begynder man at forstå prisen på produktet.,

Birthe fra Niviarsiaq Uld og Anita fra Qivuit står fysisk sammen og ordner skind i Kangerlussuaq i årets første måneder. Så kommer du fordi Kangerlussuaq i januar og frem til ca. påske, og har du lidt ekstra tid, så spørg efter den gamle hestestald, og gå en tur forbi, hvor du kan få et indblik, forklaring og nysgerrigheden stillet.

Moskusgarnet er et 100% rent naturprodukt, og sælges oftest i naturfarve. Farvet garn er bliver dog stadig mere populært: både som gennemfarvet og hos Niviarsiaq Uld i håndmalede, multifarvet unika udgaver. Disse farver tager alle udgangspunkt i naturen om Kangerlussuaq – i de omgivelserne hvor moskusoksen går.

I Kangerlussuaq købes skindene direkte fra fangerne under vinterjagten. Dette betyder, at den uld, som er på skindene er levende, og derfor af højeste kvalitet. I modsætning til i Canada, hvor ulden indsamles, når moskusokserne skifter uld i sommertiden. Denne uld er død, og har ikke den samme høje kvalitet.

Ja, garnet er dyrt, men der skal til gengæld ikke bruges ret meget: Til en almindelig hue går der kun ca. 50 gram, og et stort sjal kan strikkes med ca. 100 gram garn.

For mit eget vedkommende: Jeg vil ikke undvære min yndlingshue, som bruges hele året. Det samme siger familien.

Det er bæredygtigt på alle planer, specielt hvis du kan strikke selv. Men spørg, når du køber garn… Der er et par små fif, som er nyttige af vide. Blandt andet, at garnet giver sig, så en hue skal strikkes lidt stramt for at den bliver perfekt. Men det ved de alt om i butikkerne, hvor de også gerne give gode råd. Lige nu er vi i gang med at trevle en hue op, som er blevet lille. Den skal lige udvides lidt… Så alt i alt er det ikke dyrere på langt sigt end at købe huer i en butik. Og så er det en grønlandsk råvare.

Vil du følge med fremover?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og få besked når der er nyt på bloggen:

  1 Comment

  1. Yvonne staun   •  

    Glæder mig til at hører fra dig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *