IMG_1022

Moskusskind og tættekam = hårdt arbejde

Fra januar til starten af maj. Dag ud og dag ind. Det er nu, at ulden til årets moskusgarn indsamles, og det er hårdt, manuelt arbejde.

Den uld, der bruges til moskusgarn, kommer fra skind fra vinterjagten. Moskusokserne har nu opbygget en tyk inderuld til at klare sig gennem vinteren, og den er ny, levende og af højeste kvalitet. Modsat om sommeren, hvor moskusokserne skifter ulden, og vinterens inderste uld dør, smides og en ny vokser frem.

Når erhvervsfangerne har solgt kødet til slagteriet, sælges skindet til garnproducenterne, som så tager fat. Skindene fryses straks, så de kan holde sig, og så begynder arbejdet. Optøning på den helt rette måde, hvor skindet hænger helt præcist og vendes med rette mellemrum, så tørringen er perfekt.

Herefter hænges de store skind på en tromle, så det er forholdsvis nemt at stå med. Langt størstedelen af hårene klippes af, indtil der kun er den fine inderste uld tilbage. Så begynder det hårde og meget nøjagtige arbejde. Systematisk arbejder man sig gennem skindet med en slags tættekam, og river al den inderste uld af. Er man rigtig god, kan et skind på 30 kg give ca. 1200 gram uld.

Mens man river sikrer man sig, at der ikke kommer forkerte hår med, som er undsluppen den første grove klipning, ligesom ujævnhed fjernes. Fingrene arbejder sig gennem den bløde uld, og man mærker hurtigt, hvis der er noget med, som ikke skal være der. Det handler meget om nøjagtighed og at gøre tingene rigtigt første gang. Urenheder sænker prisen. Og både skindet og timeprisen på manuelt arbejde er høj, så der er ikke meget at give af. Dertil kommer grundighed: Alt uld skal helst af skindet, og der er tale om, at 10 gram her og 10 gram der hurtigt bliver til en masse penge.

Det monotone arbejde fortsætter. Optøning, tørring, klipning, rivning, pakning. Optøning, tørring, klipning, rivning, pakning… Indtil alle skind er taget. Jeg fik lov at lære fra Niviarsiaq Uld i Kangerlussuaq, som er Grønlands største uldproducent, og her er 1.500 skind blevet ordnet i år. Alle, der har smagt moskus, kender den karakteristiske søde lugt af kødet. Når der ordnes skind hænger denne lugt i alt. I bygninger, i tøj, i hud og hår.

I år er kvaliteten af ulden fantastisk fin, og størstedelen af ulden behøver ingen rensning, men kan blive spundet direkte. Det er ret unikt. En del bliver håndspundet.

Størstedelen af den rå uld sælges til garnproducenter, som sælger det færdige garn under eget navn. Men ulden sælges også som fyld til forskellige produkter. Derudover beholder Niviarsiaq Uld en del uld, som bliver til garn, både naturfarvet, gennemfarvet og håndmalet og som noget helt nyt: en moskus/silke-kombination. Det sælges som garn og som færdigstrikkede produkter.

For mig er moskusulden en læringsrejse og en kilde til stadig undring. Så let, så effektivt mod kulden, og så kæmpe et arbejde med at skabe produkterne. At vores familie er fan hersker der ingen tvivl om. Vi tilbragte påsken på Island, men vi købte ingen islandske sweatre eller andre uld-produkter. Børnene sagde deres mening rent ud: Det kradser og er for tungt.

Fakta om moskusuldspriser:

Pris for 50gr. garnnøgle/400 meter, naturfarvet: 365 kr.

Pris for 50gr./400 meter uld ensfarvet: 395. Kr.

Pris for 50gr./400 meter håndmalet, flerfarvet: 495 kr.

Garnbehov til hue: ca. 30-50 gr. Baby djævlehue vejer 12gr.

 Priser fra Niviarsiaq Uld.

IMG_1027

IMG_1024

IMG_1025

IMG_1020

 

 

 

Vil du følge med fremover?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og få besked når der er nyt på bloggen:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *