Sarfaq Ittuk

Med skib langs Grønlands vestkyst

Sneklædte fjelde glider forbi, mens Sarfaq Ittuk bringer mig fra Nuuk til Ilulissat. Sjælen rejser med, mens Grønlands vestkyst stille og roligt passerer forbi mig. Jeg er i gang med fyrre timers mental wellness.

Spændingen i kroppen er afløst af velvære. Være væk i to uger fra kontor, hjem, mand og ikke mindst børn. Har jeg husket det hele? Nu sidder jeg i min kahyt. Uden internet, uden telefondækning, lukker øjnene, og jeg fornemmer, at min sjæl og jeg ankommer til Ilulissat samtidigt.

Efter første nats søvn, kommer vi til Maniitsoq, hvor glade børn leger på kajen, og morgensolen stadig står lavt, og lyser skarpt gult. Ved middagstid når vi Kangaamiut, hvor vi helt åbenlyst medbringer længe ventede personer: En mor med sit nyfødte barn. Fyrværkeri oplyser den lyseblå himmel. Næsten ikke synligt, men glæden er ikke til at misforstå.

Mens vi sejler mod Sisimiut, sidder jeg i solen med min bog på dækket, og får røde kinder. Tre børnebørn er ved at vælte bedstemor omkuld, da hun stiger af i Sisimiut. Det giver smil hos alle os på dækket. Her er også landgangstid til alle, som ønsker at gå en kort tur.

Turen går videre. Nu er vi så langt nordpå, at isfjelde begynder at flyde i horisonten, og store isflager bumper mod skroget. Solen går egentlig ikke ned. Midnatssolen starter om 2 uger. Jeg går til ro i lys skumring kl. 23, og ankommer til et søvnigt Aasiaat kl. 6.30 i fuld dagslys, hvor Kong Vinter har tilsluttet sig os. Min kahyts elkedel damper, og pakket ind i min dyne giver min Chai Latte mig igen varmen i kroppen.

Nu går turen ind i Diskobugten, og store isskosser og de mægtige isfjelde forfører og forstummer mig, indtil vi når havnen i Ilulissat, hvor min rejse slutter for nu. Nu bliver det min tur til at gå fra borde og hen til bilen fra Hotel Arctic, som venter på mig.

Sarfaq Ittuk, kystskibet, sejler strækningen fra Ilulissat til Qaqortoq forår, sommer og efterår. Denne tur er forårets første hele vejen til Ilulissat: Isen er brudt nu her sidst i april. Mange grønlændere vælger denne rejsemåde. Det er billigere end at flyve. De fleste tager kun små strækninger, og mange vælger sidde- eller liggeplads. Turister ønsker mere komfort. For dem er rejsen ikke en transport fra A til B. Det er en oplevelse.

Jeg leger turist på denne rejse, og har valgt løsningen med egen kahyt, bad, privatliv og komfort. Jeg går en tur på dækket, sidder på en bænk og lader fascinere mig af naturen: fjelde, vand, is og ikke mindst anløbet til byer og bygder med de typiske grønlandske huse. Jeg sidder i kahytten og arbejder. Eller i agter-salonen med en bog, hvor jeg kan kigge ud af panoramavinduerne.

I cafeen er smil og latter, forventningsfulde ansigter, som glæder sig til at gense familie og venner. Ansigter med tristhed og tårer, for dem som lige har taget afsked. Der er rejsende som mig, der bare nyder, og turister som oplever Grønland for første gang, og næsten ikke kan få nok.

Der er noget over at rejse med skib. At lade sig transportere i stille og roligt tempo. At have tid til at afslutte, før man begynder igen.

PS – Information om Sarfaq Ittuk findes her

Kangaamiut, grønlandske huseIs i IlulissatSarfaq Ittuk agter-ende

Vil du følge med fremover?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og få besked når der er nyt på bloggen:

  2Kommentarer

  1. Torbjørn   •  

    Rigtig fin artikel, hvor man sagtens fornemmer at sjælen kom med.

    • Lena Lauridsen Lena Lauridsen   •     Forfatter

      Tak Torbjørn – og du kender jo om nogen roen på et skib, mens man sejler fra et sted til et andet. Mange hilsner, Lena

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *