follow the leader

Lige ved og næsten… dansk i Grønland

At tage det sure med det søde. Jeg bliver i samme tema som sidst. En flytning til Grønland er mere end hvaler og drinks med knitrende indlandsis. Det er en flytning til et nyt land, en ny kultur, en anderledes levemåde, et fremmed sprog og en anden måde at gøre tingene på.

Jeg har en argentinsk veninde, som flyttede til Mexico samtidig med mig i 2001. Hun fra Argentina og jeg fra Danmark. Vi fulgtes gennem to graviditeter, og var meget tætte dengang. Efter et par år fortalte hun, hvordan hun oplevede, at det var nemmere for mig som dansk at falde til i Mexico, end for hende som argentiner. Alt var fremmed for mig, og jeg vidste det. Det var en præmis i min flytning, som jeg forberedte mig grundigt på. Folk tilgav nemmere mig for små kulturelle ups og sproglige fejl. Jeg var jo dansker, og dermed meget eksotisk.

For hende var det svært: sproget var NÆSTEN det samme, kulturen var NÆSTEN den samme, maden var NÆSTEN det samme. Og så videre. Hun så også NÆSTEN ud som mexicanerne. Hun savnede langt mere end jeg, og havde langt flere frustrationer. Netop fordi det hele var NÆSTEN det samme, og hun derfor konstant stod i et vakuum mellem at føle sig tryg og føle sig usikker. Ingen tilgav hende små fodfejl uden videre.

Når jeg fortæller historien nu, er det fordi, at dette vakuum er det samme, som mange danskere befinder sig i her i Grønland. Det hele er NÆSTEN som i Danmark, og alligevel er der en verden til forskel. Det giver frustrationer, som ikke er forventede.

Der er et bånd mellem Grønland og Danmark på næsten 300 år. At de første 200 år i virkeligheden er mellem Grønland og Norge er en del af historien, men dengang hørte Norge under danske krone. Uanset hvad, er der stærke bånd på godt og på ondt. Der er glæder, gode minder og samarbejde. Og der er racisme og misforståelser. På begge sider.

Udover, at vi som danskere kommer til et land, hvor meget er NÆSTEN det samme, så fortæller mange danskere mig, at de oplever at blive del af en historie, som de ikke kan identificere sig med. Det opleves som om, at alle danskere slås over en kam, og stemplet som dansker af værste skuffe. Uden jeg her går i detaljer med de historiske fakta, så kan jeg godt forstå, at grønlænderne for bare 60 år siden følte sig overkørt af et moderniseringstog, der kørte alt for stærkt. Og det var danskerne, der kørte toget. At den brede befolkning fik visse forbehold over danskere er forståeligt. Og at danskerne ikke fik forklaret sig godt nok, har historien vist. Der var også danskere som opførte sig knap så pænt. Der er også en anden side af historien, som nogle grønlændere glemmer.

Den historie føler mange danskere sig ramt af i nutidens Grønland. De følger sig gjort til ansvar for noget, som de intet havde med at gøre. Og de føler sig puttet ind i en bestemt ”dansker-kasse”, hvor de ikke kan genkende dem selv. De føler sig udfordrede og trængt op i en krog, hvor lige meget hvad de gør, så er det ikke godt nok.

Dette spiller ind på fastholdelsesgraden.

Udfordringen er, at mange ikke er bevidste om, at de bliver sat i dette dilemma: At de er uforberedte. Vi kender ikke spillereglerne på forhånd, og vi undersøger dem sjældent: Det er jo blot en flytning til Grønland. NÆSTEN det samme om Danmark.

Men flytningen skal forberedes fuldstændig som en flytning til for eksempel Kina. Kender man udfordringerne, er de en del af det valg, man tager, og erkendelsen bliver ikke en negativ overraskelse. Og man er ti skridt foran i planlægningen af, hvor udfordringen håndteres.

Der er nogle sider af at bo i udlandet, som vi sjældent taler om. De ubehagelige, der hvor vi føler os utrygge, og der hvor tingene ikke går, som vi håber.  Jeg tager hul på en lille række af blogs, som handler om nogle af de personlige overvejelser, man skal gøre sig, inden en flytning til Grønland.  Desværre glemmer flere de lidt mere alvorlige emner i deres planlægning, og lader sig fortrylle af mulighederne. Dette er nummer to ud af fire planlagte blogs i træk med emnet.

Vil du følge med fremover?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og få besked når der er nyt på bloggen:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *