breve fra grønland

Kontakten til dem derhjemme… husk at skrive breve

Når man rejser til et andet land, så efterlader man alle tilbage: Familie, venner, bekendte. Man drager af sted på et eventyr, hvor en ny hverdag skal etableres, og nye mennesker beriger ens liv.

I Grønland, som så mange andre steder, finder man mennesker, som udfylder hullet, og blandt dem er der nogle, der bliver adopteret som familie. Mennesker, som får en rolle om nærvær, latter, sikkerhed og praktisk hjælpe. Mennesker, som bliver den familie, man ikke har.

Med sikkerhed kan jeg sige – for jeg har prøvet det mange gange – at nogle af disse mennesker, er der kun i en periode, og er som engle, der kommer i vores liv, lærer os noget, og forsvinder igen. Andre bliver der hele livet. Det er svært at sige, hvem der er hvem. Og dem, som man tilbringer allermest tid sammen med, er måske ikke dem, som holder fast 10 år senere.

For vi er alle bevidste om, at vi udfylder en rolle i andres liv, som vi ikke ville have fået, hvis vi havde været i vores sikre andedam med familien og venner siden barndommen om os. Det er en balance i at være, hvor man er.

Og kontakten til dem derhjemme er vigtig, selvom man synes, at der ikke er tid. Det er dig, der er rejst ud. Dig, der har forladt deres verden, og derfor er det også dig, som har det største ansvar i at holde kontakten. Det er din verden, som bliver vendt op og ned, og dig, som udvikler dig som person i et tempo, man kun gør, når man befinder sig i en ny virkelighed. Alle derhjemme er efterladt i den virkelighed, som du forlod, og hvor der ikke sker ret meget nyt og spændende. Et dilemma, som alle med erfaring som bosat i et andet land kender.

Og blev ikke skuffet, når dem derhjemme siger, at de ikke har noget interessant at fortælle. Husk, at det kun er interessant at høre om din indkøbstur, fordi din situation er anderledes. Du ville jo heller ikke fortælle om turen i Føtex, når du sad med dine venner i dagligstuen. Men fordi, du er er i Grønland er det pludselig eksotisk og anderledes, og alle små dagligdagselementer i din hverdag er interessante.

Du kan opmuntre din familie og venner til at fortælle. Personligt er de skønneste breve og mails, som jeg har modtaget, siden jeg rejste ud første gang som 19 år, dem fra min mor. Lige ud af landevejen, hvad hun og far har lavet. Ikke noget fancy, men bare dagligdagen. Og det giver mig mulighed for at følge med. Sådan rigtigt følge med, selvom jeg ikke er der i det daglige.

Og ja, mails, imessage, facebook mm. har efterhånden taget magten, men en opmuntring til alle om at huske det håndskrevne brev. Uanset om man sidder i hjemlandet eller i Grønland, så findes der intet skønnere end et håndskrevet brev. Efterhånden en luksus. Men sådan en, som gør alle glæde fordi der er lagt nærvær i det. Og nærvær på distancen er det vigtigste, når vi rejser ud.

Vil du følge med fremover?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og få besked når der er nyt på bloggen:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *