Årets korteste dag

Hvordan definerer du livskvalitet ?

”Som en pløjemand går du bag slæden, og skærer furer i tidløshedens hvide muld. For hvert skridt sår du tidens sæd i sporrillerne, men når du vender dig om og ser tilbage, er tiden allerede afblomstret i dem. De står fulde af dybblå skyggefarve, og snekrystaller glitrer på de oppløjede volde, – en ren og stille stump fortid, hjemfalden til universitet hvorfra den blev taget til låns. – Havde blot alle epoker i dit liv kunnet overgive så rene skriftemål i evighedens varetægt”
Uddrag fra ”Uafhængighed – hundeslæderejsens filosofi” af Eigil Knuth

Jeg må indrømme, at jeg læste dette flere gange. Reflekterede og læste igen. Jeg følte mig rørt, og samtidig beskriver disse linjer meget godt, hvad jeg oplever, at Grønland giver til mig. Muligheden for at være i nuet, nyde det som sker lige nu, for i morgen kan alting være ændret. Naturen tager meget her i Grønland – men den giver endnu mere. Den er så allestedsnærværende, både fysisk men også i tanke og sind, så konstant tæt på og så overvældende, og den tvinger alle til at tænke to gange, reflektere og sætte prioriteringer i livet. I Grønland kører jeg ikke til stranden eller skoven, når jeg trænger til at tænke klart. Jeg åbner blot hoveddøren, og jeg skal kunne håndtere denne ro. Der er en livskvalitet heri, som ingen statistikker kan fange.

Denne lommefilosofi er ikke en faktor, når Mercer udgiver deres årlige ”quality of living” indeks, hvor de måler levestandarden i mere end 460 byer worldwide. De måler på i alt 39 faktorer indenfor 10 emner. Blandt andet politisk stabilitet, fri presse, sundhedsvæsen, skoler og uddannelse, infrastruktur, sociale aktiviteter og vareudbud. Byer som Wien, Zürich, Auckland, München og Vancouver ligger i top fem.

Nuuk er ikke med i undersøgelsen, og der er næppe tvivl om, at scoren ville blive lav, hvis byen var. Det, som Mercer måler på, er ganske simpelt ikke nok, når vi taler om Nuuk og Grønland. For nej, her er ikke et internationalt uddannelsesmiljø, her er ikke politisk stabilitet, her er ikke en stabil økonomi, sundhedsvæsenet har mangler, infrastrukturen er udfordrende. Vareudbuddet er begrænset. For nu bare at tage et par eksempler.

Til gengæld er her det, som vi har behov for. Både varemæssigt, teatermuligheder og koncerter. Kriminaliteten er lav, det er et sikkert land, og så har vi naturen lige udenfor hoveddøren. Konstant og allestedsnærværende. Nogle flygter fra den, fordi de ikke kan klare de uendelige horisonter. Andre finder en uforklarlig ro i sjælen, og en livskvalitet som en ingen tabeller kan indfange. Man går fra ”at gøre” til ”at være”, og opdager, at lykken ikke findes i 24/7 åbne restauranter og supermarkeder og uendelig valg om, hvad jeg få fredag aften til at gå med.

Jeg har boet og opholdt mig flere af de skønne steder, som er placeret højt på listen. Jeg har også boet og opholdt mig steder, som ligger noget lavt. Denne måling af livskvalitet i forskellige byer rundt om i verden er både reel og brugbar. Men den måler på målbare fakta, og herlighedsværdi tæller ikke. Grønland gør mig hel som menneske og tvinger mig til at forholde mig til mine egne prioriteringer. Det er for mig den største gave. Uddraget øverst oppe fra hundeslæderejse, beskriver følelsen af nuet, som jeg kun har oplevet det i Grønland.

PS – Du kan finde oplysninger om Mercers quality of living-undersøgelse her.

 

Vil du følge med fremover?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og få besked når der er nyt på bloggen:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *