morderne mand på slæde

Kan hvaler opveje manglende arbejdsglæde?

”Det er ikke nok, at fritiden er skøn. Jeg er også nødt til at trives i mit arbejde…”

Dette er desværre afskedssalutten for mange tilkaldte, som forlader Grønland. Folk, som er glade for at bo og leve i Grønland. Trives i landet, har venner, nyder naturen og i mange tilfælde holder meget af den grønlandske livsstil.

Lad mig slå fast, at der findes fantastiske arbejdspladser i Grønland, hvor arbejdsglæden er høj, og medarbejderomsætningen lav. Men det er jo ikke dem, som man rejser fra.

Jeg vil også gerne slå fast, at nogle af dem som rejser, fordi de mistrives i deres arbejde, ikke nødvendigvis kan give virksomheden skylden.

Den generelt høje omsætningshastighed for medarbejdere taler sit tydelige sprog i Grønland. Og den gælder også for lokal arbejdskraft: Grønlændere bidrager på lige fod til statistikken. Det er helt korrekt, at nogle virksomheder har kendte udfordringer med deres arbejdsmiljø. Medarbejderomsætningshastigheden sætter gang i en negativ spiral: ry og omdømme skades, glæden forsvinder, arbejdspresset stiger, og som ny medarbejder er overlevering ikke en selvfølge. Den dybe tallerken bliver opfundet mange gange.

Det skader både samfund og arbejdsplads.

Men der kommer også udlændinge hertil, som ikke kan finde sig til rette på en grønlandsk arbejdsplads. De har ikke gjort sig klart, at sprog, arbejdskultur, sociale spilleregler og kulturelle normer er anderledes. Arbejdslivet og -rutiner foregår ikke som i Danmark, og man er nødt til at acceptere og tilpasse sig de grønlandske forhold.

Som dansker er der derudover udfordringen med, at mange ting, som tages for givet i Danmark, ikke kan lade sig gøre i Grønland: infrastruktur, erhvervsstrukturen eller manglen på vidensmedarbejdere spiller ind. Det hele bliver mere basis. Politik og politikere er også med i arbejdslivet på flere niveauer og på en helt anden måde, end på samme typer af arbejdspladser i Danmark.

Og så er der næsten-faktoren, som jeg beskriv i min sidste blog.

I en ansættelsesproces vælger to parter hinanden. Virksomheden vælger en ny medarbejder, og medarbejderen vælger en virksomhed. Når det handler om at hente en tilkaldt til Grønland, og det nemt for virksomheden at sammenligne kandidater på papir og til interviews, hvor de samme spørgsmål stilles. Virksomheden foretager et valg.

Kandidaten vurderer jobbet i forhold til hans erfaringsgrundlag, og vælger jobbet. Spørgsmålet er, om han ville have valgt virksomheden, hvis han havde vidst det samme som de kandidater, der lever og bor i Grønland?

Når vi som udlændinge søger et arbejde i Grønland, kender vi ikke alle de små detaljer: vi kender ikke virksomhedens omdømme. Vi ved ikke, hvad det i virkeligheden vil sige, at meget er politisk underlagt i Grønland, og hvilken indflydelse det har på hverdagen. Men det behøver ikke kun at være koblet til virksomheden: Vi kender ikke sundhedsvæsenet eller principperne i skole og daginstitutioner.

Vi ved ikke, at de offentlige børnehaver for eksempel ikke har en forældrebestyrelse, da man ikke kan få forældrene til at møde op. Det er også svært at forstille sig, hvad det betyder for livskvaliteten, at der kun kommer forsyninger til for eksempel Kangerlussuaq to-tre gange om året. Til trods for, at der kommer fly næsten hver dag. Vi ved ikke, at specialister er en sjælden gæst på de grønlandske sygehuse, så man skal ikke blive syg ud over det ”gængse”.

Vi ved ikke, at et job med meget rejseaktivitet indebærer mange dage væk. De små hurtige rejser på en eller to dage ikke hænger logistisk ikke sammen i Grønland, hvor visse byer kun får fly eller helikopter en gang om ugen. Og hvad betyder det at sidde vejr-fast? Vi glæder os til naturen, men har en ingen idé om, hvor meget den larmer i al dens stilhed, og hvor stor en indflydelse den har på hverdagen. Det kan ikke forklares. Det kan følelsen af isolation heller ikke…

I en ansættelse vælger to parter hinanden. Det er svært, når den ene ikke har baggrundsviden om samfundet. Det er virksomhedens ansvar at sikre, at det bliver givet så godt som muligt.

Ens arbejde kommer til at fylde forholdsvis meget, når man bor i Grønland. Der er ikke så meget andet at give sig til flere steder. Specielt ikke, hvis man er alene. Og det sociale netværk kobles ofte tæt sammen med ens arbejde. Derfor bliver det at trives på jobbet ekstra vigtigt. Hvalhaler kan ikke opveje otte timers daglig utilfredshed i længden.

Der er nogle sider af at bo i udlandet, som vi sjældent taler om. De ubehagelige, der hvor vi føler os utrygge, og der hvor tingene ikke går, som vi håber.  Jeg tager hul på en lille række af blogs, som handler om nogle af de personlige overvejelser, man skal gøre sig, inden en flytning til Grønland.  Desværre glemmer flere de lidt mere alvorlige emner i deres planlægning, og lader sig fortrylle af mulighederne. Dette er den tredie ud af fire planlagte blogs i træk med emnet.

 

(Foto er hentet fra Visitgreenland fotosamling)

Vil du følge med fremover?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og få besked når der er nyt på bloggen:

  1 Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *