Adversaries 1

Jeg har behov for hjælp

Meget kan jeg, men jeg kan ikke altid selv, og jeg ved langtfra alt. Derfor er jeg stærk afhængig af informationer fra andre i denne skriveproces

Jeg har nok en idé om, hvad der er relevant at have med i bogen. Jeg har også en idé om, hvad jeg tror, at andre mener. I hvert fald ud fra de mennesker, som jeg omgås til daglig. Men jeg ved også, at det ikke er nok. Min viden er ikke nok – og den er nogen gange for fag-nørdet –  til at fylde hullet ordentligt ud.

Derfor har jeg lavet to spørgeskemaer. Begge med åbne spørgsmål, så det er ikke ja, nej og overstået på fem minutter. Nu er du advaret på forhånd. Men det er dog indenfor rimelighedens grænser.

Et spørgeskema til alle, som er flyttet til Grønland for at arbejde med eller uden familie.

Her spørges ind til jeres umiddelbare indtryk af flytning og Grønland, og hvad I set i bakspejlet gerne ville have undgået af overraskelser. Jeg ved, at mange gerne ville have vist, at der sælges frisk frugt og grønt hele året rundt i de fleste byer, og at man ikke behøver at hamstre the, stearinlys eller vitaminpiller inden afrejsen. Jeg ved også, at flere medrejsende gerne ville have haft informationer om uddannelser i Grønland, og hvilke muligheder de reelt har. For det er ikke altid nemt at finde et arbejde.

Det handler om at give erfaringer videre. De gode som de mindre gode, sådan at rejsen bliver nemmere for de næste, som kommer. Det er erfaringer, som jeg sikrer en stemme i min bog.

Det andet spørgeskema er til ledere og HR-medarbejdere i Grønland. Dvs. folk som har personaleansvar og/eller står for rekrutterning. Folk som hver eneste dag navigerer i både kulturmødet og det at fastholde arbejdskraft. Folk, som kender til statistikkerne, når vi taler medarbejderomsætningshastighed. Folk som har set utallige danskere – eller andre nationaliteter – komme og gå, fordi et eller andet ikke var som forventet.

Det er folk, som sidder med en guldkrukke af viden om, hvad Grønland kræver og hvilke spørgsmål en mulig ny medarbejder bør stille sig selv, før beslutningen om en fremtid i Grønland tages. Det spørgeskema kan du finde ved at klikke her.

Begge spørgeskemaer fungerer som et vigtigt supplement til de personlige interviews, som jeg laver rundt om i Grønland. Alle informationer er til mig og mit brug alene. Svar deles ikke med andre. Jeg ved, at det handler om tillid.

Du finder spørgeskemaerne her:

Til dig, som er leder og/eller HR

Til dig, som er flyttet til Grønland

Jeg håber, at du vil dele dem, så jeg kan få så mange input som muligt. Alene kan jeg ikke skrive en bog, som indeholde svar på (næsten) alt. Med jeres input kommer jeg meget længere.

På forhånd tak for hjælpen.

Vil du følge med fremover?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og få besked når der er nyt på bloggen:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *