skyde til måls

Jagten er gået ind…

Det er den tid på året igen… Den tid, hvor rifler ses i lufthavne, i bussen og i supermarkedet. Det er en naturlig del af gadebilledet. Det er nu, at der holdes fri til middag om fredagen, og der er træthed om mandagen, når familien har parteret dyr indtil midnat – eller senere.

Den 1. august gik jagten ind, og frem til 1. oktober er weekends med familien ikke aktuelle, med mindre der er planlagt en familiejagt. Overdrivelse fremmer forståelse, men det er ikke helt galt i en del grønlandske familier.

Det er nu, at fryseren fyldes. Rensdyr og moskus til hele året. Samtidig er det højsæson for fiskeri. Det er nu, at laks og ørred kan fanges. Torsk, rødfisk mm. kan jo fanges hele året. Som udlændinge fylder vi ikke så meget sæl i fryseren. Men det gør mange grønlændere. Det er også nu er naturens frugter samles: kvan, tyttebær, sortebær, blåbær, timian, mm.

Grønland er stadig et fangersamfund. På mange måder et fritids fangersamfund. Antallet af fangere er dalende, og i Nuuk er der specielt ikke mange, men på denne tid af året, bliver kontormænd til jægere.

Jagten er både alvor og hygge. Det er forrådssamling, og det er en kulturel identitet. Og så er det hygge.

Det er hygge at være af sted hele familien på jagt. Børn deltager på lige fod, yder efter deres alder, og lærer at gå 1-5-10-15 kilometer ind i fjeldet. Skyde et og helst flere dyr, grovpartere dem og bære dem på ryggen retur til båden.

Det er hygge at være af sted på herretur med gutterne. Tale sammen, nærværet og samværet om jagten i en fantastisk natur, som også stille krav. Alt foregår på naturens betingelser, og der er langt fra givet, at der bliver set dyr.

Der er hygge om forberedelserne. At tage i fjeldet en aften far, søn, venner og skyde rifler ind. Det sidste forberedelser for at sikre, at riflen rammer, hvor man sigter. Det er også hygge alle de stunder i løbet af året, der bruges med at skyde til måls, forfine teknikken og videregive erfaringer til børnene.

Jeg ved, at det lyder meget som en mandeting. Det er det også i de fleste familier, inkl. vores. Men også jeg synes, at det er hyggeligt. Jeg kan godt skyde, og gør det, hvis jeg skal. Jeg kan bare bedre lide de efterfølgende trin: parteringen og tilberedningen… Men mange kvinder skyder på lige fod med mænd.

For mig er det hygge at se julelys i øjnene både på mand og sønnen på 10 år. Og efterfølgende når hele familien parterer kød: Stege udskæres, småkød skæres, og der hakkes til fars. En udvidet natur og teknik-time for ungerne, hvor hjerteklapper nærstuderes, og menisken undersøges. Vacuumpakke det hele, inkl. suppeben og indvolde, og fylde fryseren. Helt frem til næste sommer kan vi tage kød fra fryseren.

Det er hyggeligt at mindes, hvor man skød det kød, der serveres ved bordet. Det er heller ikke helt ringe at vide, at kødet er mere økologisk end så meget andet med det stempel. Det er 100% vildt kød.

Det er en livstil, og ikke en pligt. Kronprins Frederik har netop haft Prins Christian med på rensdyrjagt her i fjorden, og du kan læse om deres lille eventyr her. 

De gode råd:

At gå på jagt i krævende terræn kræver fysik. Man kommer nemt til at gå 15-30 kilometer i fjeldet på en dag og halvdelen af vejen med et dyr på ryggen. Dertil er det en fordel, at man kan finde rundt i naturen, og vurdere et dyrs alder og sundhedstilstand.

Jagt kræver naturligvis også, at man kan skyde. I Grønland kan alle få jagttegn. Det kræver blot en tur til Borgerservice og en betaling på 200 kroner. Der er ingen prøve. Men det er ikke legetøj. Hverken for dyr eller jagtkammerater. Udover jagttegnet skal man til rensdyr- og moskusjagt huske at hente licenser hos Borgerservice. Og efterfølgende indberette hvor meget der er skudt. Sæl og ræve skydes året rundt, harer om vinteren og ryper om foråret, og disse dyr kræver ikke licens

Det er en stor fordel at kunne partere et dyr og vide, hvor de forskellige stykker sidder. Man kan alliere sig med erfarne og lære fra dem. Så får man også de gode jagttricks, som hvordan man efterlader et skydt dyr og undgår, at ræve og ravne går i det, inden man kommer tilbage.

Naturen er barsk og skrap. Den tilgiver ikke.  Man skal være forberedt: Fortælle hvor man tager hen, have aftaler, medbringe VHF, nødrakatter og gerne satellit telefon mm. Regningen for en helikoptorredning er høj, hvis det er grundet dumhed.

… og så er en god vacuumpakker et must i køkkenet. Kødet holder sig længere, når det pakkes lufttæt. Og en anden fordel: Det er meget nemmere at pakke fryseren, så der undgås spildplads.

PS – du kan læse mere om reglerne her 

Vil du følge med fremover?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og få besked når der er nyt på bloggen:

  4Kommentarer

    • Lena Lauridsen Lena Lauridsen   •     Forfatter

      Tak Torbjørn!

  1. Peter E J   •  

    Der står “Medbring…. VHS”… er det ikke “Medbring… VHF”.
    Eller tager jeg fejl 😉

    • Lena Lauridsen Lena Lauridsen   •     Forfatter

      Hej Peter. Selvfølgelig skal der stå VHF, så du har helt ret, og jeg har rettet det. Det letter selvfølgelig ikke jagten at rende med en gammel VHS maskine 🙂 Tak for din opmærksomhed. Mange hilsner, Lena

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *