grønlands hånd tilrettet

Der er ingen veje mellem byerne…

Bor du i en iglo? Eller i tørvehytte? Alt er dækket med is! Har du virkelig internet – og elektricitet? Kan man få fredagsslik?

Spørgelysten var stor, da min datter besøgte sin gamle klasse i to dage, og fik et par dansktimer til at fortælle om Grønland. Hun fortalte mest om dagligdagen, men også om opbygningen af landet: infrastruktur, politik og sprog. Hun viste billeder af smuk natur og den helt almindelige hverdag.

”Mor! De ved jo ingenting!” udbrød teenageren. Det var en snak, vi havde taget på forhånd, så hun var forberedt, og alligevel blev hun overrasket. Det gode var, at spørgelysten havde været stor, og nu er der i det mindste 20 unge mere, som overhaler deres forældre i nutidig viden om Grønland. Jeg krydser fingre for, at forældrene pakker deres fordomme væk, når de unge fortæller derhjemme.

Selv har jeg haft samme oplevelse under de foredrag, som jeg har været så privilegeret at give om Grønland de seneste uger. De voksne, som jeg har mødt, spørger både ind til isbjørne i gaden og om der er træer, og jeg har oplevet at blive mødt med en ægte nysgerrighed og en ligefrem ærlighed om, at de intet ved  – heller ikke, at der ikke eksisterer veje er mellem byer. Og det er fedt! At opleve voksne mennesker, som åbent siger ”Jeg ved intet – fortæl mig noget”, og som tør stille spørgsmål og blive udfordret på almene holdninger om Grønland.

I sidste uge var jeg på højskoleophold, og et par af de andre kursister har været i Grønland og kan nogle skønne historier. Historier, som de gerne delte, specielt når de hørte, at jeg bor der. Jeg droppede at smile sødt for ved et seksmandsbord sidder fire andre, som fortjener at høre et nutidigt billede. Jeg ved, at mine medkursister har haft skønne ophold i Grønland, og deres erfaringer og overbevisninger giver de videre med kærlighed til landet. Men deres indsigt har været slut firserne og start halvfemserne, og de har ikke fulgt med i den grønlandske samfundsudvikling siden. Lønningsfester på lærerværelset og ingen varer i supermarkedet er ikke realiteten anno 2015, og det synes jeg, at de andre fire ved bordet skal have med.

I Inussuk skriver jeg flere gange, at man bør lytte til folk med NU-erfaringer. Grønland forandrer sig hastigt. Både som land og i de enkelte byer. Fem år gamle erfaringer er på nogle punkter forældede. Lyt endelig til erfaringer i og med naturen for her ændrer præmisserne sig kun meget langsomt hvis overhovedet, anderledes er det med dagligdagen. Alle jeg har talt med på mine rejser rundt i Grønland har fortalt, at de er blevet positivt overraskede. Man kan godt spare sig nogle unødvendige bekymringer ved at lytte til de rigtige fra start.

Lidt gode råd:

  • Spørg på de grønlandske huse.
  • Tal med en evt. kommende arbejdsgiver, eller grønlænderen du møder på din vej.
  • Lyt til mennesker med nu-erfaring fra den by, som du overvejer.
  • Læs bøger som fx Inussuk og “Balladen om Grønland” af Martin Breum. Der er mange flere bøger, men disse giver en god introduktion dig til Grønland anno 2015. I Inussuk står mange flere titler.

Vil du følge med fremover?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og få besked når der er nyt på bloggen:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *