12026515_1500748030239463_145653390_n

Hverdagens gaver

Uanset smuk natur og falden på-halen over himlens farver, så er et liv i Grønland også en helt almindelig hverdag, hvor der arbejdes, handles, gøres rent. Børnene køres i skole, til svømning, til cross-fit… Der er lektier og kampe med teenageren. Der skal mad på bordet, og to travle kalendere skal gå op.

På facebook holder jeg af at observere den markante forskel, der er på profilerne for singler og familier. Kommer du hertil alene, så er der oceaner af tid til at opleve, og der er masser af ture op og ned af Store Malene, sejlture, hytteture med ligeledes singlevenner eller tid til at nyde en kaffe på Pascucci fredag eftermiddag.

For dem med familie fylder hverdagens pligter mere. Til gengæld er der et anderledes familieliv i Grønland med mere nærvær, mere tid og mere fokus på sammenholdet. Det, som jeg kalder en osteklokketilværelse. Det betyder ikke, at vi ikke kommer på Store Malene eller hyttetur. Vi er bare ikke så impulsive, og der skal mere planlægning ind over. Misunder jeg singlerne? Ja til tider. Det er to forskellige oplevelser, og den ene er ikke bedre end den anden. Der er altid glæder og afsavn.

Jeg har oplevet mange både her i Grønland og andre steder i verden, som glemmer, at der bag eventyret også gemmer sig en hverdag med pligter, rutiner og det helt almindelig gennemsnitlige hverdagsliv. Det er ikke eventyr og oplevelser hele tiden. Mange glemmer også, at livet i et andet land, stiller høje krav til ens forandringsvillighed, omstillingsparathed og indstilling til at befinde sig udenfor ens comfortzone. Det kræver tilvænning at bo udenfor Danmarks grænser, uanset land. Det gælder også for Grønland.

Til gengæld giver Grønland igen tifold, hvis man er parat til at tage imod gaverne. Tænk sig at ligge i sengen og kigge ud på det dansende nordlys, at sidde – som lige nu – i stuen med udsigt til en ildfarvet himmel, mens solen går ned over Akia. Ellers som tidligere i dag, hvor min datter og jeg gik en lang tur og nød efterårets farver i fjeld og by. Bare os to, hånd i hånd, mens livets små og store emner blev vendt. Samtidig var far og søn på løbeben og mountainbike på en længere tur, og deres nærvær mindst lige så intenst.

Gjorde vi det i Danmark? Ja, helt sikkert. Men der er mere intenst her, hvor naturen er så tæt på, og vi ikke zig zagger mellem biler og storbyens fristende tilbud. Her er der ro til fordybelse. Ikke kun når vi starter bilen og kører ud i skoven eller til havet. Det er bare at åbne hoveddøren og to til fem minutter på gåben: Så er vi væk.

Det er den gave, som for mig giver mening i den helt almindelige gennemsnitlige hverdag med trivielle pligter og arbejdsliv.

Vil du følge med fremover?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og få besked når der er nyt på bloggen:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *