IMG_7511

Helt alene i et nyt land

Der er nogle sider af at bo i udlandet, som vi sjældent taler om. De ubehagelige, der hvor vi føler os utrygge, og der hvor tingene ikke går, som vi håber. Jeg tager hul på en lille række af blogs, som omhandler nogle af de personlige overvejelser, man skal gøre sig, inden en flytning til Grønland. Desværre glemmer flere de lidt mere alvorlige emner i deres planlægning, og lader sig fortrylle af mulighederne.

Et af disse elementer er det faktum, at vi er alene. Uden vores familie. Uanset om vi flytter til Kina eller Grønland. I hverdagen betyder det ikke det store, men når problemer banker på, er det meget tydeligt. Og endnu mere tydeligt for singler end for par.

Jeg har oplevet af blive syg i Mexico, og hvordan venner tog ansvaret, og fik ting til at ske. Dengang havde jeg kun ét lille barn. Jeg har oplevet at miste bevidstheden og blive akut indlagt her i Grønland. Nu med to halvstore børn, og igen med fantastiske venner om mig. Begge gange med en mand på farten.

Man føler sig alene, når sygeplejersken tager oplysninger ved indlæggelse og spørger efter nærmeste pårørende… og man nævner sine venner. Jeg ved, at min mand har følt sig skyldig over at modtage telefonopringninger, når han er væk. Og ubehageligt til mode de gange, hvor han har været nødt til at ringe til familien flere tusinde kilometer væk med dårlige nyheder.

Jeg har selv sparet bedsteforældre for udfordringer med børnene for at undgå bekymringer. Selvom dem, som jeg i virkeligheden helst ville have haft en opløftende sætning fra, har været børnenes mormor eller moster.

Det er det, som ikke må ske, der sker. Og det er hårdt, når man er alene. Uden nærmeste pårørende, som bare er der, kender ens historie og ved, hvordan tingene hænger sammen. Det er et punkt, der kræver opmærksomhed, når vi flytter til et nyt land. Og det er et aktivt tilvalg, som vi accepterer. Vi skal kunne se os selv håndtere livets skyggeside – og ikke bare glæde os over hvaler, hundeslæder og isfjelde.

I Grønland er vi privilegerede på den måde, at lægesystemet taler dansk, og lægerne er uddannet i Danmark. Det er en stor fordel, når det gælder om at føle sig tryg. Der er en genkendelighed, som man hverken finder i Mexico eller Tyskland.

Når man så ligger der, og deponerer sin vilje til venner. Lader dem tage beslutningerne: Så har man igen et valg. Man kan vælge at være usikker og bekymre sig om, om tingene foregår ”rigtigt”. Underforstået: Som man selv ville have gjort det. Man kan også vælge at blive forlegen og ”nej hvor pinligt, at de skal se mig sådan!”

Eller man kan vælge at slippe tøjlerne, og fokusere på sig selv, mens man føler sig støttet. Sådanne episoder kommer aldrig belejligt, det er altid en forstyrrelse. Men det er også menneskeligt, og jeg ved, at vi alle reagerer ens, da vi er i samme båd. De nærmeste venner kommer tættere på, end de ville gøre i hjemlandet.

I stedet for at føle sig alene, kan man vælge at føle sig rig, når sygeplejersken tager oplysninger ved indlæggelse og spørger efter nærmeste pårørende… og man nævner sine venner.

Det som er min pointe: At flytte ud – i dette tilfælde til Grønland – er mere end hvaler, smuk natur og eventyr. Det er også en benhård hverdag, hvor det utænkelige sker, og hvor man har brug for hjælp fra alle kanter. Man er nødt til at sænke paraderne, tage imod og droppe både forfængelighed og kontrol. Den vinkel skal være med, når man tager beslutningen om at flytte. Uanset om det er Grønland eller Kina.

Vil du følge med fremover?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og få besked når der er nyt på bloggen:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *