IMG_9549

Grønland i Tivoli

Grønland i Tivoli er en årlig festweekend for alle med interesse for Grønland, og er du i København er det næsten et must.

Siden 1976 har weekenden omkring 1. august dannet ramme om Grønland i Tivoli-arrangementet, hvor man i to dage kan opleve alt det bedste fra den grønlandske musik og underholdningsscene til mad, mode, design og kunsthåndværk i de små boder i haven. Smag vodka lavet på gletsjeris og spis rensdyrburgere i nogle af Tivolis restauranter…

Og det er stort! I 2014 besøgte 71.500 gæster Tivoli over de to dage, og det blev estimeret. at godt 15.000 kom alene grundet arrangementet. En frivillig projektgruppestår bag projektet sammen med en lang række sponsorer fra grønlandsk erhvervsliv, og den overordnede mission er at udbrede kendskabet til Grønland og den grønlandske kultur i både moderne og traditionel forstand. Og selvfølgelig være et udstillingsvindue for grønlandsk kultur og erhvervsliv.

Spørger man den helt almindelig grønlænder er de to dage lidt forenklet sagt “en stor familiefest”. På intet andet tidspunkt om året, og intet andet sted, kan man opleve så stort et udbud af det bedste fra grønlandsk kulturliv samlet et sted. Det er et tilløbsstykke for grønlændere bosat i Danmark, hvor de mødes med familie og venner. Mange ser de måske kun denne ene gang årligt. For grønlændere bosat i Grønland, er det ligeledes en prioriteret begivenhed, hvis de er i Danmark, ligesom mange danskere med tilknytning til Grønland bruger muligheden til at gense venner.

For dig som gerne vil lære landet lidt nærmere at kende er Grønland i Tivoli en fantastisk mulighed både til at lytte til musik, men også til at smage grønlandsk mad, se grønlandsk design og mode, høre om landet, og fornemme til glade og uformelle stemning der eksisterer i Grønland. Og du nok opleve, at et par fordomme falder, og at det moderne Grønland byder på langt mere, end du umiddelbart tror.

Program for Grønland i Tivoli 2015:

Fredag den 31. juli (Pantomimeteatret)

12:30 Velkomst

12:45 Grønlandsk kor

13:30 Mytefortælling i Akvariet under Koncertsalen

13:45 Simon Lynge, akustisk koncert, (singer-songwriter)

15:00 Ulf Fleischer m. Paarisa Band (rock)

16:00 Hinnarik m. Frederik Elsner (børneunderholdning)

17:00 Kimia (rock)

19:00 Nanook (indie-rock)

19:55 Uyarakq (DJ)

20:30 Small Time Giants (indie-rock)

21:30 Ullumikkut qujanaq / Tak for i dag

 

Lørdag den 1. august (Plænen)

12:30 Velkomst

12:45 Kor

13:30 Mytefortælling i Akvariet under Koncertsalen

14:00 Small Time Giants (indie-rock)

15:30 Hinnarik (børneunderholdning)

16:00 Mytefortælling i Akvariet under Koncertsalen

16:20 Konkurrence-udtrækning

16:45 Nikolaj Lønstrup (pop)

18:00 Kimia (rock)

19:00 Uyarakq i Akvariet under Koncertsalen (DJ)

19:30 Simon Lynge m. band (singer-songwriter)

20:35 Dariisia & Orpa (komikerduo)

21:00 Nanook (indie-rock)

22:15 Ulf Fleischer m. Paarisa Band (rock)

23:30 Ukioq mannaq qujanaq / Tak for i år

23:45 Fyrværkeri

 

For flere oplysninger:

Brochure/PDF: http://www.tivoli.dk/~/media/Files/Pdf/GIT/TVL_Gronland_samlet.pdf
Projektgruppen: www.git.dk

 

Vil du følge med fremover?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og få besked når der er nyt på bloggen:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *