Grønlandsk grammatik

En misforstået fordom om grønlandsk sprog…

Mens påskestormen raser har jeg skrevet om grønlandsk sprog, og gennemskrevet mine noter fra et interview tidligere på ugen.

Grønlandsk sprog er så svært, at det ikke kan svare sig at lære det… Alle taler jo dansk alligevel…

Det er en sætning, som jeg har hørt et utal af gange, og det er blevet en af disse ubekræftede sandheder ”Alle siger jo det samme”. Med tiden bliver det en sandhed i folkemunde.

Jeg er af den overbevisning, at grønlandsk ikke er specielt svært at lære. Det samme er min interviewperson fra den anden dag.  Hvis folk kan lære kinesisk, russisk eller græsk, kan de også lære grønlandsk. Den sproglige udfordring i Grønland hænger måske mere sammen med omgivelser og omstændigheder, end blot selve sproget.

De fleste danskere kommer her til Nuuk, og faktum er, at man ikke behøver at kunne tale grønlandsk for at bo her. Det behovs-orienterede incitamentet er derfor ikke til stede.

Arbejdspladser og erhvervslivet fungerer på dansk.

Den sociale norm er at det er svært, besværligt, og man ikke får det lært. ”Alle” har noget negativt at fortælle. Fordomme om sproget lever i bedste velgående

Grønlænderne vil hellere tale dansk med os. Det går hurtigere, og vi undgår misforståelser.

Der findes ingen uddannelse til grønlandsk som fremmedsprog-underviser. Og kun meget få materialer. Derfor er der også  kun meget få og usynlige muligheder for sprogundervisning her i Nuuk. Og arbejdsgiverne tilbyder sjældent undervisning u-opfordret.

Det sjove er, at de fleste ikke-danske udlændinge får lært sig at tale grønlandsk (og dansk). De har ikke andre valgmuligheder. For dem er behovet der. Grønlænderne taler ikke specielt meget engelsk, tysk eller andre sprog. Udenfor Nuuk går det pudsigt nok også lidt bedre med danskerne og det grønlandske sprog. Per Langgaard siger på hans DVD’er, at op til 1950’erne lærte de fleste danskere sig grønlandsk. Det er en jo tanke til efterretning.

Jeg vil godt tillade mig at undre mig, måske også provokere en smule. Jeg tror faktisk på, at jeg kan lære grønlandsk til husbehov, hvis jeg kan få kontinuerlig undervisning to gange om ugen i et år. Udfordringen er, at det har jeg ikke mulighed for.

Vil du følge med fremover?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og få besked når der er nyt på bloggen:

  6Kommentarer

  1. Christian Wennecke   •  

    Hej Lena

    Ja, tak for snakken.

    Jeg tør kalde mig ildsjæl for at lære grønlandsk.

    Man skal passe på ikke at forblænde sig selv i forhold til det at lære grønlandsk.
    På den ene side er det ikke umuligt!
    På den anden side er det ikke nemt!

    Sprogets anderledeshed gør, at der skal lægges seriøse kræfter i at lære det. Man skal indkode sin hjerne med en helt ny grammatisk struktur (uanset om man vil sætte ord på grammatikken eller ej). Man skal gøre sig mange erkendelser, før man forstår bare det mindste. Man skal altså forvente, at der skal bruges meget tid på at lære grønlandsk. Et overvejet bud er 1000 timers undervisning, svarende til 6½ år med 3 timer HVER eneste uge, eller 4 uger på fuld tid. Hvis der går for meget tid i mellem hver gang, er det nok noget mere!

    Det sagt, så er sproget bestemt ikke umuligt at lære, og der findes da også alt muligt materiale.
    Men, det er ikke nemt at få det brugt. Selv det er ikke umuligt.

    Du vil gerne lære grønlandsk til husbehov, skriver du… det er der mange som siger.
    Måske er det noget man siger, for at beskytte sig mod at tabe ansigt, hvis man havde sagt: “Jeg går all in!” og så ikke lærte det?
    Eller hvis jeg tager fejl, hvad betyder “Grønlandsk til husbehov” så?
    Hvad er behovet i dit hus?

    Fra mit synspunkt, så er problemet med ‘Grønlandsk til husbehov’, at hvis man ikke kommer ordentligt i dybden med sproget, så kan man aldrig have en samtale med nogen på grønlandsk. Hvis man ikke kommer i dybden, så bliver det bare til at tale dansk, og så erstatte ord som “tak” med “qujanaq” – og det er selvfølgelig bedre end ingenting.

    Hvis man har lært til husbehov at sige: “Kalaallisut ilinniarpunga” (Jeg lærer grønlandsk)
    Hvad gør man så, når den man sagde det til svarer: “Torrak, taava suna ilikkarpit?” …øøhh… hvad betød det lige? (Sejt, hvad har du så lært?)

    Et husbehov, som jeg synes alle i Grønland har, er at lære at udtale de grønlandske ord ordentligt.
    Det er da pinligt, at man efter nogle år, ikke kan udtale sin chefs navn!
    Dette er et godt sted, at starte.

    • Lena Lauridsen Lena Lauridsen   •     Forfatter

      Hej Christian.

      Tak for dine input. Grønlandsk er bestemt både anderledes og svært. Og du beskriver en masse af dine gode erfaringer. Jeg synes, det er skønt, at du giver dem videre. Det mangler der nemlig: folk som har lært sig grønlandsk som fremmedsprog, og giver erfaringer på godt og ondt videre.

      Du har bestemt ret i, at husbehov er forskelligt fra person til person, også hvad man lægger i ordet.

      Jeg skrev, at jeg mener, at jeg vil kunne lære grønlansk til husbehov på et år med den rette undervisning. Hvad mit mål er, har jeg ikke skrevet 🙂 Men jeg tror, at du har fat i noget, når du skriver, at nogle bruger “husbehov” som undskyldning. Jeg tror dog ikke, at det er et specielt grønlandsk fænomen. Jeg har hørt det overalt i verden.

      Det, som jeg gerne vil promovere, er, at at det ikke er selve sproget, der er den største udfordring for at lære grønlandsk. Det er ydre faktorer: behov, mentalt, sociale omgivelser, for få sprogundervisere…

  2. Ivalo   •  

    Hej Lena
    Du skriver at du ikke har mulighed for at lære grønlandsk.
    Indlægget er et par år gammelt – ved du om der er kommet mulighed for grønlandskundervisning for begyndere til voksne i Nuuk mellem tiden?
    Mvh Ivalo

    • Lena Lauridsen Lena Lauridsen   •     Forfatter

      Hej Ivalo

      Tak for dit spørgsmål, og ja, der sker bestemt udvikling med årerne. Idag er der hold på aftenskolen, som efter sigende fungerer, og der er også kommet en privat sprogskole til: Ilikkarit, http://ilikkarit.gl, som er drevet af Bente Mejlvang. Bente har jeg brugt meget i bogen, og hun kommer med masser af gode råd.

      Så det er blevet bedre, men udfordringen er stadig at der er for få tilbud. Men med små skridt i den rigtige retning 🙂

      Mange hilsner, Lena

    • Lena Lauridsen Lena Lauridsen   •     Forfatter

      Hej Ebbe. Tak for linket, som er et af de gode initiativer, der er kommet. Heldigvis er det sket lidt siden, jeg skrev skrev denne blogpost for 3 år siden. Idag er der kommet et par gode muligheder for fysisk tilstedeværelses undervisning i Nuuk. Linket, som du giver, bliver i dag også flittigt brugt af mange som et supplement. Mange hilsner, Lena

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *