IMG_1351 IMG_1349 IMG_1348 IMG_1342 IMG_1339 IMG_1337 IMG_1335 IMG_1334 IMG_1333 IMG_1331 IMG_1330 IMG_1328 IMG_1282

Der findes da ikke blomster i Grønland…

IMG_1282 IMG_1328 IMG_1330 IMG_1331 IMG_1333 IMG_1334 IMG_1335 IMG_1337 IMG_1339 IMG_1342 IMG_1348 IMG_1351

 

Jeg ville ønske, at jeg kunne lave blogs med lyd. For den skønneste time jeg længe har tilbragt, foregik på en bænk for enden af vejen i Nasarsuaq. Duften af skov, lyden af fuglekvidder, en ørn der kredser over mig. Ved siden af mig duften fra det kvan, som jeg lige har fyldt en pose med.

Masser af blomster rundt om mig, men vigtigst af alt: En ret stor isskosse og en del mindre lige ud for min turkisgrønne bænk. Det knirkede og knagede, og den kælvede også. Det er en fryd at få lov at sidde og se på. Jeg oplevede også noget, som jeg aldrig har hørt før, og det fik mig til at sidde der i solen på den turkise bænk i næsten en hel time.

Indrømmet, i ny og næ kommer vi en isklump i vores drink eller saftevand. Som regel fra gletcheris, og lyden henrykker altid. Det bobler og syder i glasset, når tusind år gammelt og meget sammenpresset is får luft, og smelter med lyden af små eksplosioner.

Gang nu denne lyd med mange tusind og forestil dig, hvordan vandet syder, mens iskosserne kun 50 meter fra mig smelter. Det er helt fantastisk.  At sidde der med lukkede øjne og lade sanserne danne billeder og fange nuancerne, er så helt igennem tryllebindende.

Og jo, der findes masser af blomster i Grønland…

Vil du følge med fremover?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og få besked når der er nyt på bloggen:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *