IMG_9549

Der er en sammenhæng mellem nok, kvalificeret arbejdskraft og et velfungerende uddannelsessystem

Hvad sker der, når virksomheder ikke kan få arbejdskraft? Det er ikke svært at gætte, og desværre ser vi realiteterne flere steder i Grønland nu.

På fiskefabrikker betyder det, at produktionen går i stå. Og fiskerne kan ikke indhandle deres fangst.

På kontorerne betyder det, at opgaver ikke bliver løst, og dem, som er der, løber dobbelt så stærkt. Med de  udfordringer, som det naturligt giver både med kvalitet og arbejdstilfredshed.

Det gælder alle steder, offentligt som privat. Samtidig lyder det i både den politiske og offentlige debat, at der ikke må hentes arbejdskraft udefra, så længe der er grønlandske arbejdsløse.

Udfordringen er, at der ikke er nok arbejdsløse. Statistikkerne viser et stadig faldende antal ledige, og tallet er endnu mindre, hvis man kun tæller de arbejdsparate. Sammenholder man ledige, arbejdsparates kvalifikationer med krav til kompetencer i jobslagene, ja så skal man være meget heldig for at finde et match.

AG bragte for nylig en artikel, som beskrev, at antallet af arbejdsparate i Nuuk var på ca. 30, men når man matchede stillingskrav og kompetencer, så var tallet maksimalt 12.

For alle virksomheder er denne udfordring stor. Uden hænder, kan hjulene ikke køre rundt, og det gør, at virksomheden tjener færre penge. Det betyder i sidste ende færre penge til statskassen.

Nuuk og Ilulissat er de eneste byer i Grønland med befolkningstilvækst, med Nuuk som klar frontløber. Desværre er det en del af urbaniseringen, at en del af Nuuks nye borgere hverken er uddannede eller arbejdsparate.

uddannelse GrønlandNetop uddannelse er en akilleshæl. Nye offentliggjorte tal viser, at på landsplan dumper gennemsnitligt 31% i engelsk, 25% i dansk og 27% i problemregning fra folkeskolen. Kun 39% af befolkningen har gennemført en uddannelse over folkeskoleniveau. Der er indsat et skema udarbejdet af Økonomisk Råd, som viser, hvor mange der gennemførte uddannelser i Grønland set i årerne 2010-14.

Antallet af unge, der tager en uddannelse, vokser for hvert år. Men det er stadig ikke nok til at dække hullet.

I følge en rapport fra Copenhagen Economics mangler hver 4. virksomhed i Grønland kvalificeret arbejdskraft. I denne sammenhæng er det god baggrundsviden, at kun ca. 1.000 ud af landets 4.000 registrerede virksomheder har mere end én ansat. Ud af disse 1.000 er der 151 aktieselskaber, og 580 er øvrige selskabstyper. Resten er diverse fonde mm. Når Copenhagen Economics siger hver 4. virksomhed, er der derfor reelt tale om, at alle virksomheder med flere ansatte efterlyser arbejdskraft.

Set på sidelinjen er det en sørgelig tilstand, og der er igen kortsigtede mirakelløsninger. Virksomheder forsøger at gøre sig attraktive, og går i mange retninger for at fastholde arbejdskraft. Men det er en politisk indsats, som skal ændre dette. Og det kræver både et langt, hårdt slid, samt at nogle indrømmer, at de har fejlet; Både i forhold til uddannelsessystemet og i retorikken, når det gælder hjælp udefra.

Tænk, hvis grønlandske politikere på tværs af partier turde sige ”Vi har fejlet, big time – vores uddannelsessystem virker ikke. Nu tager vi ansvar og gør noget ved det.” Må man godt være naiv og håbe?

Jeg synes faktisk, at Grønland fortjener et politisk system, som aktivt tager hånd om Grønlands fremtid i stedet for at tale om ideologiske overbevisninger og score billige point hos befolkningen ved trofast at love, hvad vælgerne gerne vil høre. Men det er desværre ønsker, som jeg personligt tror aldrig kommer til at ske, medmindre der kommer reformer, som ja kommer til at gøre ondt og stille krav til alle borgere. Men som netop også baner vejen for de politiske ønsker.

Vil du følge med fremover?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og få besked når der er nyt på bloggen:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *