12026515_1500748030239463_145653390_n

Årets første efterårsstorm i Nuuk

Den første sne dækker toppen på Sermitsiaq, og den første efterårsstorm har taget favntag med Nuuk. Det hvide pudder på de høje tinder varsler om vinterens komme, og det står i slående kontrast til den smukke efterårspalette, der pibler frem i fjeldet, og farver vores natur gul, orange, rød og alskens brune og grønne nuancer. Den lilla niviarsiaq (storblomstret gedehams, Grønlands nationalblomst) knejser stadig stolt med nakken, mens valmuer og smørblomster begynder at miste bladene.
Det er nu, at blåbær og sortebær plukkes, at torsk, laks, ørred hives i land og rensdyr og moskus ender i fryseren. Det er blevet efterår! Det bliver mørkt ved 21-tiden, vi tænder stearinlys, og den hyggelige stund, hvor man pakker sig ind i tæppe på sofaen, med lysene der blafrer og det lune krus med the mellem hænderne, er ubeskrivelig skøn. Blot sidde stille og lytte til blæst og regn.
Årets første Nuuk storm blev voldsom, og den satte os ude af kontakt med omverdenen i 2,5 dag. Bådejerne så løbende til deres både. Tjekkede fortøjninger og satte ekstra fendere på. To både sank til mit vidende, og der var som altid løsrevne både, hvis ejerne blev eftersøgt på facebook.
Skolebørn bliver hentet fra skole, så de ikke blæser væk. Busserne kører ikke, og kun få stædige er på gåben i den slags vejr. I hvert fald ikke børn. Jeg husker, da jeg som helt ny i Nuuk ”mistede” min søn på dengang 8 år. Vi skulle blot fra bilen til hoveddøren, men vinden tog ham og blæste ham 100 meter, til han heldigvis ramte en container. Jeg måtte hente ham lettere forslået ved at starte bilen igen og køre efter ham. Vi kunne ikke gå i stormen. Så lærte vi det.
Stormen er et livsvilkår i Nuuk. Vi kender det. Vi ved, hvordan vi skal gebærde os. Påklædning derefter, og så tager man praktisk klædt til møder. Selv var jeg til morgen-møde i gummistøvler. Hellere det end kolde, våde fødder resten af dagen. Vi ved også, at der nogle, som ikke kommer på arbejde. Weekenderne står nu i rensdyrjagtens tegn for numiutterne, og mange måtte opgive at komme retur til Nuuk søndag. De ligger i læ inde i fjorden, kommer hjem, når vejret er til det, og arbejdspladserne forstår.
Vi sikrer, at der ikke er løse genstande på altanerne og rundt om vores hjem. Vi parkerer ikke tæt på en container, som kan risikere at vælte, og vigtigst af alt: Der er ingen, som brokker sig. Vel er det da træls med et sådan vejr – og Air Greenland kan nok næppe se hyggen i 400 strandede passagerer – men vi ved alle, at uanset hvad, så vinder Grønland! Vi kan ikke sætte os op med naturkræfterne, og mens det kan være svært for mange at forstå i andre dele af verden, så er det noget, vi lærer i Grønland. Og det går jo over igen.

Vil du følge med fremover?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og få besked når der er nyt på bloggen:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *